Kunderne vil have mere end Bilka-løsninger

Gilleleje Køle- & Energiteknik ApS satser på specialdesignet løsninger og optimering af gamle anlæg. Medejer Andreas Larsen ser en tendens, der peger i retning af, at kunderne fravælger de billige ’Bilka-løsninger’ til fordel for køleanlæg, der passer perfekt til formålet.

Billig standard køleanlæg er ikke så eftertragtet, som de har været. Ifølge Andreas Larsen, der er medejer af Gilleleje Køle- & Energiteknik ApS, er fremtiden at tilpasse og optimere køleanlæg, så de passer perfekt til kundens behov.

”Markedet i dag er ikke til bilka-løsninger eller standardløsninger, der ikke passer perfekt til behovet. Kunderne vil have grøn energi, og det skal være specialdesignet til dem. De er langt mere kvalitetsbevidste, end de har været tidligere. De ved, at den billige løsning ofte bliver dyre i længden,” siger Andreas Larsen.

Omstillingsparathed er nøgleordet
Familiefirmaet bestående af far og søn har mere end 30 års erfaring inden for køle- og fryseanlæg. De har begge været en del af branchen i mange år og har oplevet både gode og dårlige tider. Derfor er de også blevet gode til at spotte og satse på det, som kunderne efterspørger.

”Fremtiden inden for branchen, og det jeg fornemmer, der er værd at satse på, er service på gamle anlæg. Der er i øjeblikket overhovedet ikke et marked for nye anlæg. Man kan sige, at alt hvad der hedder komfortkøl, klimaanlæg og den slags, det er gået helt i stå. Det er der slet ikke efterspørgsel når virksomhederne ikke kan trække elregningen fra til produktionen, så er uinteressant for dem. Virksomhederne brugte inden 2010, hvor beskatningsreglerne på klimaanlæg blev lavet om, flere penge på at give de ansatte mere komfort via klimaanlæg, men det har den lovgivning sat en brat stopper for, specielt når mange virksomheder har været ramt i større eller mindre grad af krisen,” forklarer Andreas Larsen.

Andreas Larsen understreger, at det derfor er vigtigt, at man som virksomhed er omstillingsparat og klar til at gå andre og nye veje.

Optimering er vejen frem
Samfundet har generelt stor fokus på energirenovering, og det kan også mærkes i kølebranchen.

”I den her branche skifter det ofte, hvad kunderne lige har særligt fokus på. Der har de seneste år været øget opmærksomhed på omkostningerne ved gamle anlæg og energirenovering. Der er i øjeblikket efterspørgsel på, at optimere eksisterende anlæg, så de bliver mere energirigtige. Nu hvor kunderne ikke bruger penge på noget helt nyt, så vælger de i stedet at optimere, så de får så stor maskinpakke som muligt,” forklarer Andreas Larsen og fortsætter:

”Der står mange gamle og dårlige køleanlæg rundt omkring i virksomheder, som har kørt dårligt i mange år, og da virksomhederne ikke vil bruge penge på nye køleanlæg, så optimerer de. De har forstået, at det på lang sigt er meget dyrt at have et gammelt køleanlæg kørende, både i forhold til forbrug og reparationer, og det er jo godt for branchen og vores forretning.”

Fakta om Gilleleje køle- og energiteknik

  • Gilleleje Køle- & Energiteknik blev startet Jan-Erik Larsen og drives i dag af sønnen Andreas Larsen som overtog firmaet i 2018.
  • Gilleleje Køle- & Energiteknik har mere end 40 års erfaring inden for varmepumper og leverer derfor opvarmningsløsninger så som jordvarme, luft/luft varme og luft/vand varme, som opfylder mange behov.
  • Gilleleje Køle- & Energiteknik har specialiseret sig i at levere køle- og fryseanlæg.